Nødforsyning: Sådan gør du, hvis dit gasfyr går i stykker

Hvis dit gasfyr går i stykker, mens du venter du fjernvarme, så kan du få det repareret eller låne et gasfyr. Vi kalder det nødforsyning.

Gasfyr bryggers

Hvad er nødforsyning?

Nødforsyning er en løsning, du kan vælge, hvis dit gasfyr går i stykker. Nødforsyning betyder, at vi enten reparerer dit gamle gasfyr eller stiller et gasfyr til rådighed.

Hvad koster nødforsyning?

Det koster et engangsgebyr på 6.250 kr. for at få nødforsyning, hvis aftalen indgås i op til 24 mdr. fra forventet tilslutningstidspunkt. For hvert år aftaleperioden udvides udover de 24 mdr. betales et yderligere gebyr på 3.125 kr.

En forudsætning for at kunne få nødforsyning er: 

  • dels at der på den eksisterende installation har været udført et autoriseret servicetjek af installationen umiddelbart inden indgåelse af aftale om nødforsyning. Som kunde betaler du for denne udgift.
  • dels at Glostrup Forsyning via et tilsyn har vurderet, at installationens drifts-sikkerhed med en rimelig indsats vil kunne opretholdes.

For at få nødforsyning, skal du være gaskunde og underskrive en tilslutningsaftale til fjernvarme. Du kan få nødforsyning i op til 60 måneder inden forventet tilslutningstidspunkt af fjernvarme.

Sådan får du nødforsyning 

For at få nødforsyning, skal du sende en mail til fjernvarme@glostrupforsyning.dk.

Mulighed 1: Reparation af gasfyr

Glostrup Forsyning står for reparation og serviceeftersyn på gasfyret og betaler udgifterne til dette frem til, at fjernvarmen installeres.

Som kunde betaler du selv samtlige udgifter til naturgas.

Mulighed 2: Lån af gasfyr

Låneordningen fungerer sådan, at du låner et gasfyr af Glostrup Forsyning. Vi sætter gasfyret op i din bolig og betaler udgifterne til dette. Glostrup Forsyning står for serviceeftersyn på gasfyret og betaler udgifterne til dette frem til, at fjernvarmen installeres.

Som kunde betaler du selv samtlige udgifter til naturgas.

Fandt du ikke hvad du søgte?
Fandt du ikke hvad du søgte?