Spar på vandet

Når du sparer på det kolde og varme vand, hjælper du klimaet og sparer både på vand- og varmeregningen.

Person vasker hår i brusebad

Et normalt vandforbrug

  • Et forbrug mellem 80 liter og 110 liter om dagen er meget fornuftigt, hvis du bor alene. Det svarer til mellem 30 og 40 m3 om året.
  • Er der flere i husstanden vil jeres forbrug naturligvis være højere.
  • Hvis der bor teenagere, så husk at ændre dit vandforbrug i Min Forsyning. Teenagere bruger mere vand end mindre børn, så derfor vil din vandregning automatisk stige. Hvis du selv ændre dine oplysninger, får du ikke en dum overraskelse på regningen.

Gode råd til mindre vandforbrug

Badet

  • Skift til sparebruser, og tag kortere bade. En vandbesparende bruser bruger 6-10 liter vand pr. minut, hvor en almindelig bruser bruger 10-20 liter vand pr. minut. Du kan spare meget ved at tage korte bade.
  • Begræns dine karbade. Ved karbad bruges der 80-100 liter vand.

Vandhane

  • Du kan købe en perlator. En perlator er et mundstykke til din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større, og du bruger mindre vand. En perlator koster under 100 kr. og tjener sig hurtigt hjem
  • Sæt en vandbegrænser i hanen. Vandbegrænsere nedsætter gennemstrømningen af vand i hanen. De kan spare dig for 15 m3 vand eller ca. 750 kr. pr. år på dit vandforbrug.
  • Luk for vandhanen, når du børster tænder eller barberer dig. Sluk også for bruseren, mens du sæber dig ind. Der løber op til 12 liter vand i minuttet fra en åben hane.

Vaskemaskinen

  • Fyld vaskemaskinen og opvaskemaskinen helt op. Fyld både din vaskemaskine og opvaskemaskine helt op. Vælg korte programmer med lav temperatur. Hold opvaskemaskinen lukket. Så tørrer madresterne ikke ind, og du behøver ikke skylle servicet af.
  • Udskift vaskemaskine/opvaskemaskine, hvis de er gamle. Ældre vaskemaskiner og opvaskemaskiner bruger både mere strøm og mere vand end nye maskiner med de bedste energimærker.

Bilen

  • Bilvask: Brug spand og børste i stedet for vandslangen. Med slangen kommer du let til at bruge 200 liter vand. Med spand og børste bliver bilen ren med kun 10 liter.
Fandt du ikke hvad du søgte?
Fandt du ikke hvad du søgte?